6 Flotte blomsterkjoler

Little Women – En tur i biografen

I søndags var jeg i biografen, sammen med 3 af mine gode veninder. Vi var inde og se filmen Little Women. Vi havde faktisk aftalt at se den, da den vist havde premiere i marts måned – men så kom Corona, så det blev også udsat. Vi så den i vores lille lokale biograf, da vi godt kan lide den. Men også fordi vi synes, at det særligt nu er vigtigt at støtte op om det lokale, så de også klarer sig i en evt. “krise”.


Men øjjjj!! hvor er jeg glad for at vi tog ind og så den. Filmen handler om de 4 March-søstre, hvor at man så følger dem gennem ungdomsårene, til at de bliver voksne kvinder. Jeg vil prøve ikke at “spoile” noget, for jeg synes klart at du skal se filmen. Særligt hvis du som jeg, godt kan lide film som foregår i lidt gamle dage, handler om en stærk kvindelig hovedperson, kærlighed, venskab og familie. En totalt “feel-good-film” som samtidig omhandler vigtige emner som kvinderettigheder, kærlighed og det med at leve op til forventningerne eller følge sine egne drømme.

+ Skuespillerne som er med, er også nogle af mine favoritter. bl.a Saoirse Ronan, Emma Watson og Timothée Chalamet. Generalt synes jeg at hele filmen var utrolig smuk. Jeg er jo ret vild med tøj, og når at handlingen foregår i ca. 1860’erne så er de kjoler som de nogle gange har på i scenerne bare SÅ flotte!

Filmen er også baseret på en bog, og det er endnu en ting som jeg elsker. Den kommer ihverfald på min liste over bøger, som jeg gerne vil læse. Mon ikke jeg får en del tid, nu når ens sommerferie planer er lidt begrænset 😉

Det var en rigtig hyggelig tur, og jeg er sikker på at jeg kommer til at se filmen igen!

-Katrine

Ingen kommentarer endnu

Tilføj en kommentar her:)

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 Flotte blomsterkjoler