Shopping favoritter Maj

Friske tanker

Hejj, jeg har valgt at kalde det her blog post for “Friske tanker”. Det jeg egentlig vil med det, er at vise et par hyggestunder, som jeg alligevel har haft, mens vi stadig er hjemme.
Jeg går i 2g, så jeg har jo været i “hjemme-skole” siden at de blev lukket ned. Med de seneste “nyheder” skal vi dog snart møde igen. Men da jeg skrev dette her, lød det til at vi skulle være hjemme til efter ferien. Det har været svært at holde motivationen oppe, og nogle dage har virkelig været noget møg. Man kan hurtigt komme til at tænke ret negativt, og det hjælper ikke rigtig på noget. Dog har der også været lyspunkter indimellem, og det er lige præcis dem og de “friske tanker” de medbringer, som jeg vil blogge om i dag.

En tur i skoven: Jeg har været på nogle rigtige hyggelige ture ud i naturen. Det må vi jo heldigvis gerne, og jeg har bl.a været i dyrehaven med min mor – et af mine ynglingssteder. Det var så hyggeligt, og vi fik fodret dådyr, og så på de søde små vildsvine unger! Bagefter kørte vi lidt rundt i Århus hvor vi så flere forskellige steder, som min mor havde boet + jeg fik en masse gode historier fra hendes barndom og ungdom. Her i “coronatiden” har jeg været en del hjemme, og det har faktisk været rigtig hyggeligt og jeg føler at jeg er blevet tættere med min familie.

Jeg har fuldført et træningsprogram! Ja, og det er jeg da egentlig lidt stolt over. Det var min veninde som introducerede mig til Chloe Ting – som har flere gratis træningsprogram. Nu når fitness og der hvor jeg danser er lukket, så vil jeg da gerne stadig holde gang i min krop. Så udover en lille løbetur, så har jeg lavet et 26 dages træningsprogram! Det var ret hårdt i starten, og man kunne helt klart mærke det i kroppen, men det blev også noget som jeg synes blev virkelig sjovt. Jeg holder lige nogle dages pause(for er restituere kroppen) og så tror jeg at jeg vil igang med endnu et program! – Her er linket til de gratis programmer: https://www.chloeting.com/program/

Jeg er begyndt at male… og nej, jeg bliver ALDRIG nogen Picasso, eller bare en der er god til at tegne/male. Men det er SÅ hyggeligt, og god tidsfordriv mens man er til meet-møde.. upssii. Men jeg synes faktisk at der er et eller andet ret afslappende ved det(mega cliche I know..). Men man bliver så træt i øjnene af at stirre ind i en computerskærm, mens der er undervisning. Så nogle gange er det bare rart at forlade skærmen, have god musik i ørene og så bare hygge-male.

Det var lige nogle hyggestunder, som jeg har haft. Det er noget af det der stadig holder humøret oppe, da det godt nok har haltet lidt her på det sidste. Håber du har det godt derude, og måske fik lidt inspiration, eller bare refleksionstid over de gode stunder som der stadig har været, i den her tid<3

-Katrine

Ingen kommentarer endnu

Tilføj en kommentar her:)

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shopping favoritter Maj