Hej med dig! Hvem er jeg? og hvad sker der på den her blog?

Jeg hedder Katrine og jeg er 18 år, og lige nu har jeg sommerferie hvor jeg efter skal i 3g. Jeg har blogget on/off siden 8.klasse, men jeg har haft denne blog i ca. 1 år. Jeg kan super godt lide at skrive(blogge) og jeg elsker også at læse om andres liv, mode, skønhed – generalt bare om hvad andre har på hjerte. Derfor har jeg også lyst til at dele nogle af mine interesser og bidder af mit liv, her på denne blog.

Jeg tager som sagt(snart) mit 3. og sidste år af min STX. Jeg går på en Musik-engelsk linje, og kan (ikke så overaskende) godt lide at spille musik, jeg spiller selv guitar. Skolen tager normalt en stor del af min tid, men når den ikke fylder, så elsker jeg bare at være sammen med venner og veninder. Derudover danser jeg også, og så har jeg en stor interesse inden for mode. Jeg køber nok alt for meget tøj(upsss), men jeg elsker virkelig at sammensætte outfits, og derfor er jeg nok også ret vild med at følge med i diverse trends og hvad der ellers foregår på de sociale medier.

Jeg er adopteret fra Vietnam, det blev jeg da jeg var 4 måneder så jeg kan ikke rigtig huske så meget derfra, men det er jo stadig en “del af mig”. Mit mellemnavn “Thi Vân” er mit vietnamesiske navn. Jeg er flyttede hjemmefra forholdsvis tidligt(17 år), og meget snart flytter jeg igen, denne gang til smilets by – Århus. Dog har jeg boet på landet, det meste af mit liv<3 Det med at flytte hjemmefra, har givet mig en del oplevelser, som jeg også blogger om engang imellem.

Jeg håber du vil læse med<3